I 2010 havde vi også tæt opgør om placeringerne:
Tæt opgør i begge rækker. Hos herrerne måtte der omspil til

(Foto: HH Toft)
Efter at have lagt sig i spidsen efter første runde, blev pige/damerækken vundet af Christine Sofie Duschek-Hansen fra Vejle GK med 219 slag (73, 72,74) i alt 6 slag over par foran Caroline Nistrup fra Dragør GK i 221 slag (73, 75, 73).
I drenge/herre rækken var der mere kamp om 1.pladsen, hvor de to nordmænd, der gik i førerbolden teede ud på 18 med Mikkel Bjerch-Andresen fra Haga GK i +9 og Tor Erik Ulberg Knudsen fra Oslo GK i + 10, med Nicolai Kristensen fra Ikast GK i klubhuset med + 10. Efter at Mikkel Bjerch-Andresen havde lavet en dobbelt bogey og Tor Erik Ulberg Knudsen en par, endte det efter omspil over 2 huller med en sejr til Nicolai Kristensen.
I finalerunden lavede Andreas Bækhøj Nielsen et hole-in-one på hul 17.

(Foto: HH Tofft)
Rudersdal Open 2009:
Andreas Hartø bliver ved med at vinde
I den til tider ”stride blæst”, blev drenge/herre rækken ved weekendens junior/ynglinge rangliste turnering ”Rudersdal Open” vundet af Andreas Hartø fra hjemmeklubben Furesø Golfklub i 2 slag over par (71,73,71) foran Daniel Løkke fra Holstebro GK i 4 slag over par (72, 75, 70).
Pige/damerækken blev i overlegen stil vundet af Charlotte Lorentzen fra Smørum GK, i 6 slag over par (68, 70, 81) hvilket var 13 slag bedre end nummer to. Charlotte fortsætter således også sejrsrækken efter at hun for nyligt i Sverige vandt Skandia Lady Junior.
På trods af den rekord megen regn, der kom i løbet af torsdag og fredag, lykkedes det greenkeeperne at få sat banen flot op, og den blev således meget rost af deltagerne.
Furesø Golfklub d. 14. - 15. juni 2008
Matthew Nixon fra England levede op til favoritværdigheden i ungdomsturneringen, Rudersdal Open, da han vandt sikkert foran Patrick Rasmussen (Helsingør) og Tor-Erik Knudsen (Norge).
Team Rudersdal Open 2008: Nixon vandt!
Matthew Nixon, der er blot 19 år (i torsdags), er på det engelske landshold og vinder af den mest prestigefulde juniorturnering, British Boys, var alligevel lidt imponeret over rammerne omkring Rudersdal Open: ”Det har været en fantastisk velorganiseret turnering, hvor vi spillere virkelig har følt os privilegerede – frugt og vand på tees, bolde og tees til spillerne og Tv-dækning. Det er sådan noget, der får adrenalinen til at flyde! Og præmie ”checken” på kr. 5.500 er også min største til dato – derhjemme må vi nøjes med sølvtøj! Jeg vil hænge den op derhjemme, og den skal så minde mig om de checks, jeg forhåbentlig skal vinde, når jeg en dag bliver professionel! Jeg vil gøre alt for at komme tilbage igen til næste år. Banen var i flot stand og meget udfordrende.”
Damerækken blev vundet af svenske Louise Kristersson, der til trods for en afsluttende runde i 80 slag aldrig var truet og under kontrol hele runden igennem. Albertha Greve fra Furesø Golfklub var efter de første 9 huller rykket langt frem i stillingen, men måtte til sidst tage til takke med 3. pladsen. 2. pladsen gik i stedet til Johanne Svendsen fra Roskilde, der første turneringen efter de første 18 huller.