Lübker Golf Resort, der er designet af Robert Trent Jones, har modtaget endnu en æresbevisning - og denne måske den vigtigste af alle - idet Golf World, det førende europæiske golfmagasin, har placeret banen på en 14. plads blandt kontinentets 100 bedste baner.

Golf World betegner det som en "dramatic entry" af denne nye bane, der kun overgås af nye baner, af Bro Hoff, der kommer ind på en 12. plads på listen. Bro Hoff er ligeledes designet af Robert Trent Jones II, der må regnes for verdens førende golfbanedesignfirma.

Pressemeddelelsen fra Lübker Golf Resort:

Lübker Golf sprinter ind på Europa toppen

Det britiske Golf World, som er Europas førende golfmagasin med 359.000 månedlige

læsere, har sendt Lübker Golf Resort direkte ind som nummer 14 på deres helt nyeForest 7

Top 100 rangliste.

”Vi kan godt tillade os at være stolte, og det er vi. Nøjagtig et år efter den officielle

åbning har Lübker Golf Resort fået meddelelse om, at den fjerde (!) hædersbevisning i

verdensklasse er blevet tildelt Danmarks første og hidtil største, internationale golf- og

sparesort. Det er flot og med til at understøtte, at valget om kompromisløs kvalitet er

en væsentlig årsag til vores store succes på både det sportslige og det økonomiske

plan”, siger administrerende direktør Per Kærsgaard.

Placeringen som nummer 14 på den kontinentale Europa rangliste betegnes af Golf

World som ”a very dramatic new entry”. Den ”yderst dramatisk nyoptagelse” skal ses i

lyset af, at der er solid afstand fra Lübker Golf til etablerede og højt berømmede

golfanlæg, som for eksempel portugisiske Oitavos (#25), spanske Sotogrande Old

Course (#32), Penha Longa ved Lissabon (#35), Italiens måske bedste bane Le

Querche i San Marino (#56) og San Roque i Spanien (#58).

”Golflandskabet i det kontinentale Europa er blevet dramatisk ændret siden vi sidst

udgav en Top 100 rangliste. Der er ikke mindre end 26 nye golfbaner med, og der er

byttet godt og grundigt rundt på rækkefølgen af de etablerede baner. Jagten på Ryder

Cup værtsskabet ude i fremtiden har været en katalysator for nogle projekter, for

eksempel den nye PGA National ved Malmø”, siger Peter Masters, der er redaktør af

listen.

Mesterværket Lübker

PGA National er designet af Kyle Philips, tidligere medarbejder hos Robert Trent

Jones II, og manden bag Kingsbarns i Skotland. PGA National er placeret som

nummer 15 på ranglisten – lige efter Lübker, som blandt de nye baner kun overgås i

højdespring af Bro Hof Slott ved Stockholm, der har opnået en 12. plads. Peter

Masters har lutter rosende ord til overs for Danmarks bedste bud på en Ryder Cup

værtsbane ”i form af Robert Trent Jones II mesterværket Lübker”.

Ranglisten baseres på flere faktorer, blandt andet at banedesign skal kunne udfordre

selv de bedste spillere, men også sikre underholdningsværdi på alle niveauer, hvad

enten man er top amatør-spiller eller ferierende golfspiller. Naturscenariet og layoutet

blandet med tradition og charme er også afgørende for, om en bane rykker sig nogle

pladser.

En duft af Danmark

”Offentliggørelsen af ranglisten afføder alt fra jubeIskrig til hulkende gråd, men for at

minimere følelserne har vi siden vores første Europa rangliste i 1986 valgt at have de

virkelige eksperter med i bedømmelsesteamet. Det er 16 professionelle Europa Tour

spillere, herunder danskerne Thomas Bjørn og Jeppe Huldahl”, siger Peter Masters.

Kun fire danske baner er fundet værdige til optagelse på listen, og det er Marbæk i

Esbjerg (#75), Rungsted (#77) og Trent Jones Jnr. Course, Skjoldenæsholm (#98).

 

Hæderen fra Golf World er den fjerde internationale, som er tildelt Lübker Golf Resort i

det forløbne år. Kun to måneder efter åbningen blev banen af GOLF Magazine i USA

udnævnt til ”Best New International Golf Course 2008”, og blev i umiddelbarSands 3

forlængelse heraf finalist i ”Best New Development” hos amerikanske Golf Inc.

I juni udkom Robb Report, de amerikanske milliardærers håndbog i verdens bedste og

mest luksuriøse produkter. Redaktionen havde efter global søgning fundet frem til fem

golfbaner, der kunne opnå hædersbetegnelsen ”Best of the Best”. To lå i Europa, og

den ene var Lübker Golf Resort.

I Danmark har GOLFmagasinet udnævnt Lübker til ”Danmarks Bedste Golfbane

2009”.


Layout - Webitall