Takket være to sponsorer, Telekomplet og JH Smedie, vil vi også i 2010 spille om en præmie på kr. 100.000 for Hole In One på hul nr. 18. på Golf du Soleil.
Og ikke nok med det; der er også udsat den absolut hotteste mobiltelefon på markedet - den nye HTC HD2 - til den der kommer nærmest pinden på hul nr. 18!
Det er Asger Jørgensen og Jørgen Hansen fra hhv Tele Komplet og JH Smedie, der står bag sponsoratet og garvede DA-Masters deltagere vil nikke genkendende til de to, for de har tidligere været en fast bestanddel af Da-Masters.
Asger Jørgensen: "Vi var ikke med i Ægypten sidste år, men ellers har vi været med alle årene, og vi må ærligt indrømme, at vi savnede suset - den kilden i maven som DA-Masters uværgeligt giver, når der er noget ekstra på spil!"
Med sig har de også deres populære bedre halvdele hhv Johnna Christensen og Britt Hansen.




